Kursus med fokus på overgangsalderen – 2 dage med fordybende samtaler, fore-drag, restorativ yoga & egenomsorg

Foregår på Kirsebærkroen i Præstø – 15. SEP. 2022 KL. 15.00 – 16. SEP. KL. 16.00
Undervisere: Anna Hvas og Lotte Hvas

Træk stikket i 2 dage m/u overnatning. Mærk roen i naturskønne omgivelser og få viden og redskaber, så du kan blive rustet, vejledt og anerkendt for lige præcis dét du oplever i din overgangsalder.

Som med alt her i livet, så står vi bedre, når vi er forberedt, tilegner os viden og tager vare på os selv.

Vi har lavet dette tilbud til dig, der er på vej ind i overgangsalderen eller allerede midt i – uanset, hvor meget eller lidt du mærker til det. Dagene er en kombination af ro, nærvær, samtaler, foredrag, restorativ yoga samt sund og nærende mad.

Overgangsalderen opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder mærker meget lidt, andre kvinder har til gengæld mange symptomer, som kan give usikkerhed, sårbarhed, fysisk ubehag og en følelse af kontroltab. Uanset, så kan viden, samtaler med ligesindede samt tid til dig selv ruste dig, til at få mest muligt ud af dette livsafsnit.

Restorativ yoga er en yogaform, hvor alle kan være med, der er omsorgsfuld, nærende for nervesystemet og du inviteres til at slappe helt af og lytte til din krop.

Hvem står bag
Dagene ledes af psykoterapeut (MPF) Anna Hvas, der til daglig arbejder med mennesker i udvikling og krise i egen praksis, både i grupper og enkeltvis. Derudover er Anna mangeårig yogalærer, og er medejer af Kirsebærkroen, hvor vi mødes. Som navnet afslører, så er hun også datter af Lotte Hvas, og har fulgt Lottes forskning i størstedelen af sit liv.

Læge Lotte Hvas har i mere end 20 år beskæftiget sig med Overgangsalderen, både som forsker, underviser og praktiserende læge. I 2022 udkom hendes bog: ”Bogen om overgangsalderen”. Hun kender alt til de biologiske forandringer og de eksistentielle spørgsmål, der kan rejse sig i kvinders livsovergange.

Indhold
• Generel viden om overgangsalderen
Hvad sker der i kroppen i denne periode? Hvad kan man forvente? Er det noget, der skal behandles, eller skal man netop lade være? Og hvad er overgangsalderen i det hele taget – kulturelt, socialt, psykologisk og biologisk?

• Dialog og erfaringsudveksling med ligesindede.
Hvad oplever andre? Hvad gør de? Oplever jeg også det? Hvorfor/hvorfor ikke? Ved at spejle dig i andres historier, vil du kunne opleve at få svar og råd fra andre i samme situation. Du vil kunne få arbejdet med lige præcis dét du sidder med af følelser og oplevelser. Og finde ud af at du ikke er alene.

• Yoga og egenomsorg
Kroppen er i forandring og noget af det bedste du kan gøre for dig selv, er at give den accept, omsorg og venlig opmærksomhed. Det gør vi gennem restorativ yoga, stillevandringer, morgenbad og sund mad.

Pris: 2.350 inkl.:
• 2 lange restorativ yoga-sessioner med tid til fordybelse
• Stillevandringer og morgenbad
• Tid, undervisning og samtaler med Lotte Hvas, der kan besvare dine spørgsmål om overgangsalderen
• ”Bogen om overgangsalderen” af Lotte Hvas
• Samtaler og erfaringsudveksling med andre
• Fuld forplejning:
o 1 x Aftensmad
o 1 x Morgenmad
o 1 x Frokost
o Kaffe, te og snacks

Overnatning (ekskl.)
Du kan vælge at overnatte på Kirsebærkroen og få en fuldstændig pause fra hverdagen, hvor du prioriterer dig. Måske tager du en veninde med og deler et værelse. Værelset bookes direkte på: www.kirsebaerkroen.dk

Detaljeret program

Torsdag

Fra 15.00-15.45 Ankomst

15.45 – 17.00 Velkomst og praktisk om programmet – Introduktion til overgangsalderen v. Lotte Hvas interviewet af Anna Hvas

17.15 – 18.45 Blid & blød, hvilende, restorativ yoga

19.00- 20.00 Aftensmad – tilberedt af Kirsebærkroen

20.00 -22.00 Samtale m. Lotte og Anna Hvas om overgangsalderen – hvad sker det i livet lige nu?

Fredag

8.00-9.00 Stillevandring efterfulgt af morgenbad i fjorden (valgfrit)

9.00-9.45 Morgenmad – tilberedt af Kirsebærkroen

10.00 Check-ud af værelser, hvis du/I vælger at overnatte

10.00-12.00
Restorativ yoga inkl. opsamling fra gårsdagen

12.15 – 13.15 Frokost – tilberedt af Kirsebærkroen

13.30 -15.00 Oplæg, diskussion og spørgsmål/svar om overgangsalderen v. Lotte Hvas

15.00-16.00 Afrunding, på gensyn

Tilmelding:
Først til mølle. Du tilmelder dig ved at skrive til anna@annahvas.dk