Kronik i Berlingske tidende 8.3.2024
Det er ikke nok at tale om overgangsalderen – vi er også nødt til at tale om den på en ordentlig måde!
Hvorfor nu dette opråb (som faktisk er skrevet for over et år siden)? Fordi, hvis man tror på alt hvad der står i medierne, så er kvinder i overgangsalderen lagt ned af hormonsvingninger og ikke istand til hverken at tænke klart eller passe deres arbejde. Kort og godt i ‘deres hormoners vold’. Billeder af lidende kvinder foran bordvifter og tegninger der insinuerer hjernetåge og anden elendighed dukker op med jævne mellemrum.
Men helt så ille er overgangsalderen heldigvis ikke. For selv om nogle kvinder ganske rigtigt er meget udfordret af såvel hedeture som søvnforstyrrelser og deraf følgende problemer, og selv om overgangsalderen kan medføre usikkerhed, sårbarhed og en forbigående manglende kontrol af hvad der foregår i kroppen, så er det ikke hele billedet.
For mange kvinder oplever både styrke og frihed og glæde ved at slippe for både bind, tamponer og prævention. Og rigtig mange befinder sig et godt sted i livet, med erfaring, viden, evne til at prioritere og sige fra, og med godt styr på arbejdet, vennerne, interesserne og familielivet, og har svært ved at genkende det fortegnede billede af den lidende, midaldrende kvinde.
Men dermed ikke sagt at det er nemt: det ER en omvendt pubertet, hvor der som i teenageårene skal arbejdes med en ny identitet og ny rolle, denne gang med sigte på hvordan man skal leve i de (forhåbentlig mange) år hvor vi ikke længere har menstruation og kan føde børn. Men også en mulighed for at opleve at sårbarhed kan give styrke.
Vi er nødt til at snakke om den ‘elendighedshistorie’ som er ved at blive konstrueret. Er det til gavn for kvinder midt i livet, eller bidrager det til en stigmatisering, som vi senere vil få svært ved at ryste af os?
Og husk: Overgangsalderen skal hverken sygeliggøres eller medikaliseres, højst afmystificeres.
Link til kronikken bag betalingsmur