HISTORIEN OM HORMONERNE

HISTORIEN OM HORMONERNE

Hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen har en nærmest spektakulær historie, der samtidig er historien om et særligt kvindesyn og medicinalindustriens guldæg

Østrogenbehandlingen – den mirakuløse kur
Østrogenbehandling blev populært i USA fra midten af 1960’erne, ikke mindst på grund af, at behandlingen blev kraftigt markedsført af medicinalproducenten som muligheden for at bevare kvindelighed hele livet.

Salgskurverne var jævnt opadgående, indtil østrogener i slutningen af 1990’erne var blandt de mest solgte middel i USA. På det tidspunkt var indikationerne udvidet til også at gælde forebyggelse af sygdomme så som hjertekarsygdomme og knogleskørhed.

Stort set alle kvinder, lige bortset fra dem med egentlige kontraindikationer, blev anbefalet at spise hormoner fra ophøret af menstruation og gerne resten af livet.

Bivirkningerne kommer for en dag
Tidligt havde man dog fundet ud af, at det ikke gik med østrogenbehandling alene, fordi livmoderslimhinden begyndte at vokse ukontrolleret og hyppigheden af livmorkræft steg dramatisk. Denne udvikling kunne stoppes ved at man rutinemæssigt kombinerede østrogenbehandlingen med gestagen. Gestagen er et syntetisk progesteronpræparat – det andet kvindelige hormon.

Men den store ”bombe” kom i 2002. Indtil da havde alle gamle undersøgelser været udført som såkaldte observationsundersøgelser, hvor man blot sammenlignede kvinder, der havde spist hormoner med dem, der ikke havde, uden at tage hensyn til, at de kvinder, der spiste hormoner i forvejen, var raskere, og derfor så det ud som om, det var hormonerne der gjorde dem raske.

I 2002 kom så de første resultater af en randomiseret og blindet undersøgelse, Women’s Health Initiative. Denne viste – til de flestes overraskelse, at forebyggende hormonbehandling af kvinder ikke var forbundet med en samlet positiv effekt, idet risikoen for især brystkræft og blodpropper i benene var så markant forøget, at det opvejede den gevinsten, der måtte være på knoglesundheden.

Fra alle til (næsten) ingen
Effekten kom prompte: Salget af hormoner faldt drastisk over hele verden, og som en sideeffekt kunne praktiserende læger konstatere, at nu kom kvinderne slet ikke mere i konsultationen for at drøfte overgangsalder, som de tidligere havde gjort.

Holdningen blev hurtigt meldt ud fra gynækologerne: Nu skulle man ikke længere give hormoner, hvis kvinden ikke havde symptomer og ellers kun i så lille dosis som muligt, i så kort tid som muligt.

Stramningerne blev dog i realiteten så udtalte, at mange kvinder, som rent faktisk havde symptomer, holdt sig væk eller blev frarådet behandling, og reelt forekom nok en vis underbehandling.

Efterhånden er pendulet svinget noget tilbage, så selv om anbefalingerne fortsat er som ovenfor, så er der lidt flere kvinder, der får behandling end lige i årene efter Women’s Health Initiative.

 

 

Til top
%d bloggers like this:
Videre til værktøjslinje