Boganmeldelse: Hetetokt – rabalder med overgangsalder

Jeg har anmeldt en norsk, meget god bog om overgangsalderen, skrevet af Wencke Mühleisen. Anmeldelsen er i Tidsskrift for Kjønnsforskning 01/2019

Mühleisen veksler uhindret mellom faktuelle opplysninger, gedigen feministisk analyse og personlige opplevelser. Især det siste, hvor forfatteren vever inn sine egne selvopplevde erfaringer av å være kvinne på den andre siden av overgangsalderen i dagens samfunn, gjør boken både leseverdig og troverdig. Hun tør å stille seg frem, og som hun selv skriver «outer seg selv som postklimakteriell kvinne», til tross for at det å snakke om overgangsalderen fremkaller både svette hender og hjertebank. Hun gjør seg sårbar, og forteller hudløst ærlig om sine erfaringer

Kvindelivsfestivalen: Overgange/Transitions på Kvindemuseet i Århus. Katalog og baggrund

Så er Kvindelivsfestivalen skudt igang. Åbningsweekenden 10-12 maj var fuldspækket med spændende oplæg, debatter og fernissering af en skøn kunstudstilling, som skal vises hele sommeren frem til sidst i september.
Kataloget og hele baggrunden for at lave udstillinen kan ses her.

Baggrundstekst – fra kataloget:

Livet er fyldt af forandringer og overgange – som for eksempel når vi flytter hjemmefra, stifter familie, kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver pensionerede eller møder sygdom og tab på vores vej. Kvindelivet er dog i særlig grad fyldt af overgange, som har et biologisk udgangspunkt, såsom pubertet, menstruationscyklus, graviditet, fødsel, amning eller det tidspunkt i livet, vi som det eneste faktisk benævner som en overgang, nemlig overgangsalderen. Disse overgange er et særkende ved kvindekroppen og kvindelivet og samtidig et eksistentielt livsvilkår. Livsovergange er ikke nødvendigvis harmoniske eller lineære. De kan opleves skræmmende både af os selv og af omgivelserne. Overgangene kan medføre, at vi kommer på gyngende grund, når vi konfronteres med, at vi er dødelige væsener og ikke har fuld kontrol over det, der virkelig betyder noget. Det gør os sårbare – men kan også være kraftfuldt og give styrke, og medføre indsigt, meningsfuldhed og forandring. Livsovergangene kan få os til at danse med sårbarheden i den ene hånd og kraftfuldheden i den anden. Men i en samfundsstruktur, som hylder det forudsigelige, stabile og lineære, forekommer det som om livsovergangene med deres styrke og sårbarhed er noget ikke-ønsket, farligt og truende.

Kvinders overgange
Kvindelivets overgange har historisk og kulturelt været problematiseret. Gennem omverdenens blik er overgangene og kvindekroppen ofte blevet reduceret til noget skamfuldt, syndigt, medicinsk ufuldkomment eller mindreværdigt. Kvinder har oplevet at blive kategoriseret som syge og svagelige som følge af ”svingninger” og ubalancer, og i stedet for styrke og livskraft har der mere været tale om utilregnelighed og ligefrem hysteri. Kvinders egne erfaringer og bevidsthed om krop og overgange har derimod ofte været usynlige, måske ligefrem ugyldige og har sjældent været italesat på en opbyggelig måde. Omverdenens og tidligere tiders forestilling om at kvinder er i deres ”hormoners vold” og utilregnelige, hvis man ikke udstråler harmoni og ligevægt, har lært mange at tie stille for at slippe for fordømmelse og latterliggørelse.

Mangler vi sprog?
I en tid hvor mange kropslige oplevelser bliver omfortolket til biologi og diagnoser er det mindre almindeligt at beskrive den eksistentielle dimension af at være sårbar – på godt og ondt. Overgange, der før bare var en ”del af livet selv”, bliver fortolket i et biologisk perspektiv, og handler ofte udelukkende om ændringer i kroppen, selv om et eksistentielt perspektiv ville være ligeså – eller mere – relevant, når det handler om forandring, aldringsprocesser og muligheden for at skabe liv. Men hvordan skal vi tale om den foranderlighed og uforudsigelighed, som overgangene bærer med sig? Hvordan taler vi om usikkerheden vi kan opleve, når vi ikke ved, hvad der sker i kroppen, og når vi ikke ved om vi kan stole på vores egen styrke? Kvinderne får ordet På kvindelivsfestivalen vil vi give kvinder ordet. Vi har inviteret en bred vifte af kvinder, der ud fra hvert deres specifikke ståsted vil medvirke til at give historiske, teologiske, medicinske, kunstneriske, journalistiske, og feministiske perspektiver på kvindelivet og dets mange, vigtige og væsentlige overgange. Kort og godt: Hvordan definerer kvinder selv dét er at være kvinde i dagens Danmark?

Kvindeliv anno 2019
Kvindeliv for 1500, 50 eller blot 20 år siden, var på alle måder anderledes end kvindeliv i dag. Hvordan et kvindeliv arter sig, er påvirket af sociale og økonomiske forhold, kropslige forandringer, kulturelle og religiøse påvirkninger og det omgivende samfundssyn på det at være kvinde. Vores ønske er, at festivalen skal være en hyldest til kvindelivets mange, vigtige og væsentlige overgange. Det betyder ikke, at vi er fikserede i biologiske forhold: Kvinders biologi er kun en meget lille del af det, som skaber et kvindeliv. Vi skal heller ikke forfalde til bagatellisering af, at mange kvinder har kropslige oplevelser, der føles tunge og udfordrende i form af PMS, hedeture i overgangsalderen eller problemer i graviditet og fødsel, som ikke lever op til forestillingen om ”den søde ventetid”. Hyldesten skal i stedet danne en modvægt til den negative omtale af kvinders cyklicitet og sårbarhed, og også lægge vægt på erfaringer og muligheder. Festivalen Kvinder er forskellige, og kvindeliv og overgange arter sig forskelligt. Ingen er ens og ingen lever deres liv på samme måde. Derfor har vi valgt festival-formen, som passer bedst til at illustrere den mangefacetterede ”collage” af forskellige kvindeliv, belyst ved billedkunst, foredrag, paneldiskussioner og performances, der vil udforske hvordan kvindelivets overgange italesættes og iscenesættes. Festivalen igangsættes i weekenden den 10.-12. maj med en lang række aktiviteter, hvor der også vil være fernisering på en kunstudstilling, som vil løbe i hele festivalens periode på museet. Efterfølgende vil der ca. en gang om måneden være festivalarrangementer knyttet til kvindemuseet. Gennem billedkunstens værker, musik, videnskabelige og samfundsrelevante oplæg og debatter ønsker vi at forundres og glædes over kvindelivets overgange, som dem, der vitaliserer livet: Ubalancer, disharmonier, kraft, styrke og sårbarhed – velkommen til Overgange // Transitions!

Måske er det ikke kvindens undergang at løbe tør for æg

Under denne fængede overskrift  skriver  de to journaliststudernde Karoline Mathilde Rasmussen og Sofie Borgaard Mathson en herlig oplagt artikel, som du kan læse her

Det er bare livsbekræftende med to unge kvinder, der er ikke lader sig kyse af fordomme!

Alle kvinder, hvis de lever længe nok, kommer i overgangsalderen, men hvad det munder ud i af symptomer, er ganske individuelt, og det er blandt andet her, det for alvor bliver interessant.

Og så har de givet overgangsalderen nyt navn: Guldalderen 🙂
Læs evt mere på deres Facebookside

Stress og overgangsalder – Hvad er hvad?

Har stress og overgangsalder noget med hinanden at gøre? Umiddelbart nej – man bliver ikke stresset af at være i overgangsalderen. Men alligevel: Hvis man er stresset i forvejen, kan de forandringer der kommer i overgangsalderen blive forstærket. Og symptomerne kan, selv om de ikke er besværlige alligevel blive ‘dråben’, der får det hele til at løbe over.
For at skelne mellem “hvad der er hvad” når det gælder stress og overgangsalder, har stresslæge Trine Rønnov og jeg lavet en podcast på ca 45 minutter. Du er velkommen til at lytte med!

Videnskab.dk: “Dansk læge: Overgangsalderen er langt bedre end sit rygte

Det er nu ret sjovt: Efter at jeg har været i Norge og lanceret den norske bogoversættelse, har Videnskab.dk fået øje på budskabet: Overgangsalderen er langt bedre end sit rygte. Nyheden i deres opslag er at jeg er dansk….:-)
De har (uden at jeg var klar over det) oversat artiklen direkte fra forskning.no, hvilket giver nogle pudsigheder i sproget – fx er hedeture blevet til hedebølger! Men det lyder da også straks mere positivt!!!

»I grove træk kan man sige, at kvinderne er delt i tre lejre. Helt op til en tredjedel af kvinderne rapporterer, at de næsten ingen symptomer har. En tredjedel har symptomer som lejlighedsvise hedebølger. Men den sidste tredjedel lider af meget generende symptomer såsom kraftig nattesved og søvnproblemer,« forklarer Lotte Hvas.

Opslaget gav samtidig anledning til at P1 morgen den 20.3. 2018 fik fat i budskabet og dermed muligheden for direkte kommentar – hør med her

Forskning.no: Positive sider ved overgangsalderen!

 

 

 

Kvinder oplever også positive sider ved overgangsalderen.
Norsk artikel i Forskning.no 10.3.2018
Forskning. no er ‘søster’ til Videnskab.dk i Danmark, og havde en lang artikel især om de positive sider ved at være i overgangsalderen. Læs her

Bare en av tre kvinner får mye plager i 50-årsalderen. Mange opplever også mye positivt i denne livsfasen. Hvordan vi opplever og takler overgangsalderen, avhenger også av kultur og livssituasjon

Velkommen overgangsalder!

I forbindelse med boglancering af den norske udgave af min bog “Overgangsalderen – alt du trenger å vite” fik jeg optaget en kronik i “NRK Ytring” som er en norsk netbaseret debat-side (Norsk Radio)  10 marts. Kan læses her  – og del gerne! 🙂 Både sprog og problemstilling ligner forholdene i Danmark 🙂

Tiden er inne for et oppgjør med tabuet om kvinners alder og alle fordommene som følger med. Et oppgjør som handler om at kvinner skal kunne bli eldre uten å føle seg usynlige, mindreverdige eller rett og slett skamfulle

Norway – here we come!

Så er den norske oversættelse klar – og bogen udkommer i Norge den 8 marts (dejlig dato!) på forlaget Font.
Den norske titel er “Overgangsalderen – alt du trenger å vite”. Årsagen til titelskiftet er, at man i Norge især vil vægte at det er en ‘brugsbog for kvinder’ og at der er flere andre bøger på vej, der fokuserer på det med myter og kultur osv. Se pressemeddelelse her.
Det har allerede medført en del pressekontakt og interviews i norske media.
Hør for eksempel radioudsendelse om “overgangsalderens eksistensielle dimensjon” i Norsk Radio, P2, Verdibørsen. (tryk frem til indslag nr 3)
Øvrig omtale af den norske bog, lægger jeg på en egen underside.

Tak til Ugeskrift for læger for fin boganmeldelse!

I går kom der anmeldese af i Ugeskrift for læger. Tak for den – og dejligt med kollegial opbakning!

Bogens største styrke er den meget ligefremme og personlige tone, som gør, at kvinder kan genkende sig selv og deres historier i bogen. Samtidigt er fagligheden i højsædet med referencer til alle vigtige undersøgelser om emnet. Det er absolut en velskrevet bog, som jeg mener, at vi kan anbefale alle vores kvindelige patienter, hvis de søger seriøs indsigt i emnet.

Hele anmeldelsen kan læses her

 

Lad være med at trække hormonkortet!

 

Spændende  artikel i “Naturli” november 2017 med et klart budskab: Når kvinder i overgangsalderen bliver vrede, sure eller triste, får hormonerne ofte skylden. Men Thorbjörg Hafsteinsdottir mener, at vi sjældent bliver vrede eller triste uden en bagvedliggende årsag. Og måske skulle vi koncentrere os om, hvordan vi egentlig vil ældes i stedet for at resignere og give hormonerne skylden for vores reaktioner.

– Jeg ser ofte overgangsalderen få kredit for alt muligt, som ”går galt”, eksempelvis når en kvindes respons eller reaktion i en given situation stikker lidt af fra normalen og bliver vurderet – af kvinden selv eller nogen i hendes omgangskreds – som lidt for dramatisk eller overdreven følelsesladet. Det bliver enten undskyldt eller forklaret med ”det er hormonerne”.

Overgangsalder: Lad være med at trække hormon-kortet!

Skam, stolthed og aldersshaming

Det er besynderligt – og utroligt – at et ord som skam dukker op i forbindelse med at man bliver ældre som kvinde. Heldigvis er der mange, der siger at det ikke passer  – og i stedet dukker ord som  stolthed op. Men der skal være plads til også at fortælle om de negative følelser, ellers kan vi ikke komme dem til livs.
Som jeg skriver i artiklen:

Vi skal også turde sætte ord på det, der er svært – også en følelse som skam. Men vi er nødt til at gøre det i fællesskab. Alene og hver for os går det næppe. Jeg tror vi bliver nødt til at låne lidt fra tidligere tiders kvindekamp, og benytte det gamle slogan om ”at gøre det private politisk”.

Overgangsalder og kost

 Fagbladet “Diætisten” har lige nu fokus på overgangsalderen. Jeg har bidraget med en artikel, hvor jeg  giver mit bud på tre hyppigt stillede spørgsmål:

– Er der noget i kosten, der kan hjælpe mod hedeture?
– Vægtstigning i overgangsalderen – myte eller virkelighed?
– Og er der noget jeg kan gøre kostmæssigt, for at holde kroppen ved lige årene fremover?

Du kan læse hele artiklen her – Den  hedder “Kvinder i midtlivet har ofte spørgsmål om kosten” og er fra Diætisten. Nr. 150. December 2017. 25. årgang

“Flyer”: Information om “Overgangsalderen – bedre end sit rygte”

Overgangsalderen - bedre end sit rygte.Mange har været søde og efterspørge noget materiale de kan uddele om bogen til venner, kunder, kollegaer og klienter/patienter.
Jeg har derfor lavet en flyer i A5 format  til print (fungerer også hvis man trykker i A4) – -for-og bagside.  Kan selvfølgelig også linkes til, hvis man ikke printer:  http://www.overgangskvinder.dk/wp-content/uploads/2017/09/Lotte-Hvas-flyer-med-indholdsfortegnelse-og-bagsidetekst..pdf

Tak for hjælpen, hvis I deler!
Hilsen Lotte

Psykisk helbred bliver bedre med alderen | Information

Endnu en gang: Det med at overgangsalderen er en periode som generelt skulle medføre et dårligt mentalt helbred, kan endnu en gang skydes til hjørne. Selvfølgelig kan man blive deprimeret i overgangsalderen ligesom på andre tidspunkter i livet, og kvinder som har en tendens til tilbagevendende depressioner, kan også risikere at blive ramt i overgangsårene. Men læs lige denne artikel fra Information:

Forskning tyder på, at det psykiske helbred bliver bedre, i takt med at man finder fodfæste i livet

Kilde: Psykisk helbred bliver bedre med alderen | Information

Glemsomhed kan være et tegn på en velfungerende hjerne | Videnskab.dk

 

Meningen med vores hukommelse er ikke at huske fakta, men at sortere ud, så kun den vigtige information lagres

Det er da et trøstens ord, for alle de kvinder i overgangsalderen som klager over dårlig hukommelse!
Kilde: Glemsomhed kan være et tegn på en velfungerende hjerne | Videnskab.dk

Motion og overgangsalder – ingen dårlig blanding!


I en lille artikel i Villabyerne, om “Det gode liv” skriver Camilla Christoffersen fra Sundhedsværkstedet om motion i midtlivet som et overset middel til at få det godt, trods overgangsalderens eventuelle symptomer.
Hun udtrykker til og med, at “Overgangsalderen skal hyldes med daglig motion”.
Og der er absolut noget om snakken. Selv om mange kvinder mest taler om hormoner og kosttilskud, når det handler om at behandle symptomer fra overgangsalderen, så er der meget at hente også ved at dyrke motion. Det kan reducere hedeturene og i øvrigt øge ens velbefindende på andre måder, fordi motion har så mange gavnlige effekter. Se fx en ældre artikel fra 2007 i Netdoktor.
Det er aldrig for sent at starte, men det er vigtigt at du finder en måde at bevæge dig på, som passer til lige netop dig.
31.8. er jeg for øvrig inviteret af  Sundhedsværkstedet til at holde oplæg om “Overgangsalderen- bedre end sit rygte” på Øregaard Cafeen I Hellerup kl. 18-20, hvor snakken også kommer til at handle om hvad man selv kan gøre for at mildne sine symptomer, hvis man er generet. Camilla fra Sundhedsværkstedet vil også fortælle om muligheden for at deltage på en ‘boot-camp’ efterfølgende.

Foredrag/dialog/yoga – Kursus om Overgangsalderen i Præstø

På initiativ af min dygtige yogalærer Sussie Jensen, laver vi et kombinationskursus over to søndage i Præstø: 17.9 og 1.10 – begge gange fra 10-14. Jeg holder foredrag med udgangspunkt i bogen “Overgangsalderen – bedre end sit rygte” og Sussie fortæller om yoga og underviser i relevante øveler.
Læse mere her

Lidt lægesnak i Magasinet Liv

 

Kroppen ændrer sig i overgangsalderen, men det betyder ikke at ALT der kan give helbredsproblemer midt i livet skyldes hormonelle forandringer. Overgangsalderen er ikke bare en” knage man kan hænge sin hat på” uanset.
Det har jeg haft en snak om med en journalist fra Magasinet Liv om.

Brug din sunde fornuft, lyt til kroppens signaler og lad være med at give overgangsalderen skylden for alt. Hvis symptomerne ikke er de typiske blødningsforstyrrelser eller hedeture og tørre slimhinder, så kan der være en god grund til at blive undersøgt for at afklare, om det kan være noget andet

Vi er seksuelle hele livet

Langt interview med Tine Fasmer til Sjællandske 8 april 2017 omkring seksualiteten i midtlivet og senere. Dejligt at få lov til at tale med en dygtig journalist om et svært emne

Man kan sagtens bevare den sensuelle og seksuelle side af tilværelsen, selv om kroppen ændrer sig med alderen.
Vi skal holde op med at tro, at det seksuelle samliv er noget, der hører ungdommen til. Men vi skal nok forstå seksualiteten på en lidt anden måde.

Kilde: Vi er seksuelle hele livet

Overgangsalderen er andet end biologi

Interview i Politiken 11 marts 2003 med journalist Tine Kierkensgaard Hansen

»Mange kvinder får aldrig talt med andre om deres overgangsalder. Derfor hører vi ikke alle de gode tilfælde. Jeg siger ikke, at der ikke findes kvinder, der har det skidt. Der findes bare ikke lige så mange, som man har indtryk af«, siger Lotte Hvas

Hormonbehandlingen af kvinder i overgangsalderen er droppet – men overgangsalderen bliver stadig sygeliggjort

Forsiden af Jyllandsposten på kvindernes internationale kampdag 8.3.2017 – så kan jeg (og kvinder i midtlivet) da ikke få det bedre..

Overgangsalderen og tegn på, at kvinder bliver ældre, opfattes ofte negativt i vores kultur, selv om man ved selvsyn kan konstatere, at kvinder omkring 50 år i dag er en velfungerende gruppe, fastslår forsker, tidligere praktiserende læge og medlem af Det Etiske Råd, dr. med. Lotte Hvas i bogen “Overgangsalderen – bedre end sit rygte”.

Kilde: Hormonbehandlingen af kvinder i overgangsalderen er droppet – men overgangsalderen bliver stadig sygeliggjort

Pressemeddelelse

Så kom pressemeddelelsen fra KLIM

Spændende om der er gevinst.
Spørgsmålet vil jo altid være, om overgangsalder og debatten om kvinderoller, når man bliver ældre, har en gang på jorden i dagens mediebillede. De skriver fx:

Lotte Hvas undersøger de dominerende opfattelser af overgangsalderen og sætter fokus på, hvad der er reelle ændringer i denne fase af en kvindes liv, og hvad der er kulturelle og medicinske konstruktioner. Derved kommer hun tættere på faktuelle oplysninger, så kvinder selv kan vurdere, hvordan de oplever deres overgangsalder, og om de eventuelt ønsker (medicinsk) hjælp.

Så ser det ud til at lykkes

 

Overgangsalderen - bedre end sit rygte.Hvis alt går som det skal, så ser det nu ud til at min bog “Overgangsalderen -bedre end sit rygte” udkommer 8 marts 2017 på forlaget KLIM.
Datoen er selvfølgelig ikke tilfældig. Jeg har valgt at udgive bogen på kvindernes internationale kampdag som en gave til kvinder, der står midt i livet. Som dels efterspørger information om hvad der sker i kroppen på dette tidspunkt, men som også skal slippe for mange af de myter og negative fortællinger, som påvirker synet på kvinder i overgangsalderen

Overgangsalder er tabu: Vi gider ikke snakke om sved og hedeture | Lev nu | DR

Den 3.september deltog jeg i en P1 Dokumentar om overgangsalderen lavet af Freja Sørine Berg. Udmærket udsendelse, men desværre tager den også udgangspunkt i en af de sjældnere cases (Hanne), hvor en kvinde har langt, langt flere symptomer end gennemsnittet. Det gør det svært at komme igennem med et budskab om at overgangsalderen er bedre end sit rygte.

Hanne tilhører den tredjedel af kvinder i overgangsalderen, der oplever mange symptomer og ønsker behandling i forbindelse med overgangsalderen. En tredjedel mærker ikke noget som helst – ud over at menstruationen stopper – og endnu en tredjedel mærker moderate symptomer.

Kilde: Overgangsalder er tabu: Vi gider ikke snakke om sved og hedeture | Lev nu | DR

Overgangsalderen er ingen ulykke – Kristeligt Dagblad

 

Journalist Mette Korsgaard udgav i 2013 en klog og fornøjelig bog om kvinder midt i livet og har vovet at kalde den Festskrift for halvgamle krager. Her er min ‘anmeldelse’ i Kristelig Dagblad i den forbindelse

Mette Korsgaard slår hovedet på sømmet i sin bog om overgangsalderen

Kilde: Overgangsalderen er ingen ulykke – Kristeligt Dagblad

YES! – Det er overgangsalderen

 

Magasinet Sundhed (Karin Svennevig Hyldig) skrev i 2012 en god artikel om hvordan synet på overgangsalderen har ændret sig, og efterhånden er blevet mere positivt.

For bare ti år siden blev kvindens klimakterium betragtet som en behandlingskrævende lidelse, som hver tredje kvinde fik hormoner for at forebygge og lindre. Men siden 2002, hvor hormonerne viste sig at give kræft og blodpropper, er menopausen kommet til ny ære og værdighed som et højdepunkt i kvindens udvikling

Kilde: YES! – Det er overgangsalderen