Skam, stolthed og aldersshaming

Det er besynderligt – og utroligt – at et ord som skam dukker op i forbindelse med at man bliver ældre som kvinde. Heldigvis er der mange, der siger at det ikke passer  – og i stedet dukker ord som  stolthed op. Men der skal være plads til også at fortælle om de negative følelser, ellers kan vi ikke komme dem til livs.
Som jeg skriver i artiklen:

Vi skal også turde sætte ord på det, der er svært – også en følelse som skam. Men vi er nødt til at gøre det i fællesskab. Alene og hver for os går det næppe. Jeg tror vi bliver nødt til at låne lidt fra tidligere tiders kvindekamp, og benytte det gamle slogan om ”at gøre det private politisk”.